Sydkajen 77, 3600 Frederikssund

Æstetisk og uimodståeligt rækkehus på havnen

Velkommen til Sydkajen 77.

Et (ende)rækkehus i herskabelige omgivelser, med udsigt over fjord og havn og i gåafstand til alt, hvad Frederikssunds bycentrum har at byde på. Føtex og Meny kan man gå til på 4-5 minutter, det store indkøbscenter Sillebroen og Frederikssund Station på 6-7 minutter, og fra 2024 vil man på 30 sekunder kunne nå et nyt og spændende havnebad. Rækkehuset er opført i 2005 og er med sine 131 m2 en ganske stor og anvendelig bolig. Før hoveddøren nås, mødes man med en lille gårdhave og en fin carport, hvor der tilmed også er installeret ladestander til el-bil. Rækkehuset har en stor stue med glidende overgang til spisestue og et designerkøkken fra 2020. Fra spisestuen er der adgang til en lækker træterrasse, med tilhørende el-markiser, hvor eftermiddagskaffen kan nydes med udsigt over fjord og havn. På rækkehusets 1. sal er der 3 gode værelser, der i dag bruges som ekstra stue, soveværelse og kontor. Fra den ekstra stue kan man etablere en stor altan, hvis det måtte være et ønske. Til rækkehuset hører et gæstetoilet fra 2020 i stueplan og et badeværelse på første sal. På badeværelset er en vaskesøjle, og god plads til evt. også at kunne tørre tøj. I stueplan er der også et fikst viktualierrum, placeret under trappen.

Ejendommen er beliggende helt centralt i Frederikssund, dels til de daglige indkøb, dels til byens mange restauranter og caféer, men også helt tæt på et maritimt miljø (der er mulighed for bådplads) og det store rekreative område på Kalvøen med vikingespil, idrætsfaciliteter (fodbold, håndbold, tennis, badminton, roning, lystbådehavne mv.) og mulighed for dejlige gåture.

Frederikssund, som blev grundlagt for mere end 350 år siden, er én af Nordsjællands store byer og hovedbyen i Frederikssund Kommune, der har ca. 45.000 borgere. Her er skov, fjord med mange havne, store sommerhusområder, strande og i 2024 er et helt nyt havnebad klart til at blive taget i brug. S-toget til København H tager 45 min., og i 2027 påbegyndes færdiggørelsen af sidste etape af Frederikssund-motorvejen. Byen er begunstiget bl.a. med et rigt foreningsliv, en stor golfklub, J.F. Willumsens Museum, gymnasium og et dynamisk erhvervsliv. Kommunen er i rivende udvikling og én af de kommuner i Danmark, der er udpeget som vækstområde.

Et rækkehus ud over det sædvanlige, med en spektakulær udsigt. En bolig, der er de aller færreste mennesker forundt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.